onsdag den 15. juni 2011

Revolutionen er kommet

I første omgang begrænser den sig dog til Sek, selvom det selvfølgelig er en betragtelig størrelse. 

Vi tænker selvfølgelig på, at Sek har fået indført IP-telefoni. Sek Blog spurgte lokalgruppesekretæren, hvad hun mente, det fedeste ved det nye telefonsystem var.

Anarchohipsteren bag skrivebordet fremhævede blandt andet, at man kan stille et indgående opkald videre til en anden telefon på Sekretariatet. Når den ene sekretær får et opkald, som bedre egner sig til den anden sekretær, behøver den første sekretær nu ikke længere anstrenge sig ved at række telefonen ind over bordet. Opkaldet kan nu viderestilles med få tryk på nogle grå, intetsigende knapper.

Hun nævnte også noget meget interessant. Skulle det ske, at der en dag ingen var til at tage telefonen, vil den ringende som sædvanligt blive mødt af en telefonsvarer.
Men telefonsvarere er fortid. Sek's telefonsvarer sender automatisk en WAV-lydfil til Sek's mail. Så nu behøver de ansatte ikke længere anstrenge sig med at række armen ud efter telefonen og løfte den op til øret for at tjekke telefonsvareren.

Slutteligt nævnte den ansatte det fact, at alle telefonerne nu ringer samtidig - med forskellige ringetoner. Sek Blog var med på en prøvetur, og det var omtrent som at være til Distortion, da telefonerne ringede.

Ekstra-slutteligt kunne de ansatte bekræfte rygterne om, at det var længe siden, de havde spille Waka Waka-sangen. 
Desuden vil de ikke spille Cartoons. "Det er under lavmålet. Som i forvejen er lavt," skal en ansat eftersigende have udtalt.

Ak ja, teknologi! 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar